Del hyggen

Elefantens Vuggevise (Sov sødt lille Jumbo) med tekst og musik af Mogens Jermiin Nissen og Harald H. Lund

Akustisk cover af Kim Larsen

Elefantens Vuggevise sunget af Sys Bjerre

Elefantens Vuggevise med Kim Larsen

…og billeder af sovende dyr



 

Nu tændes der stjerner på himlens blå,
halvmånen løfter sin sabel.
Jeg våger at ikke de slemme mus
skal liste sig op i din snabel.
Sov sødt lille Jumbo, og visselul,
nu bliver skoven så dunkel.
Nu sover tante, den gamle struds,
og næsehornet, din onkel.

Nu kalder i søvne den vilde gnu
i krattet af store lianer,
og aber synger sig selv i søvn
i vugger af grønne bananer.
Sov sødt lille Jumbo, dit lille pus.
Slet intet, min ven, skal du mangle.
I morgen får du en kokosnød,
og den skal du bruge som rangle.

En zebra tager sin natdragt på
med sorte og hvide striber.
Et flyveegern med lådne ben
sidder i mørket og piber.
Sov sødt lille Jumbo, nu er du vel mæt?
Du kender ej husmodersorgen.
En lille plantage på tusinde rør
skal vi ha´ syltet i morgen.

Hør, tigeren brøler sin aftensang
og spejder mod alle kanter,
Ved vadestedet, med slebet klo,
der lister den sorte panter.
Sov tyst lille Jumbo, dit lille myr,
din nuttede lille rødbede.
Du bad mig fortælle et eventyr,
nu sover du sødt allerede.

Mogens Jermiin Nissen og Harald H. Lund

 

Andre synger også:

Sov mit barn, sov længe
Under stjernerne på himlen (Seebach)
Solen er så rød mor
Nu er solen gået i seng (Sigurds godnatsang)
Fuglene letter mod vinden

 

Elefatens Vuggevis er skrevet i 1948

Elefantens Vuggevise er oprindeligt skrevet af Harald Andreas Hartvig Lund (Født 9. dec 1902. Død 18. juli 1982) i 1948.

I andensidste linie i 2 andet vers står: “I morgen får du en niggerdreng, og ham skal du bruge som rangle.” Linien er skrevet om nogle gange for at blive mere politisk korrekt. Kim Larsen synger for eksempel: “Negerdukkedreng” og her på siden står bare “Kokosnød”.

Det er politisk ukorrekt at bruge ordet “neger” og “nigger” er i hvert helt galt. Det giver fint mening at vælge noget mere neutralt. Som Videnskab.dk skrev i 2014 skyldes ukorrektheden at udtrykkene ligger vægt på raceopdeling.

Det er noget mine børn i hvertfald IKKE skal motiveres til.

Elefantens Vuggevise er skrevet om nogle gange og med god grund. Det er en af Danmarks mest populære vuggeviser og personlig én af de to eneste vuggeviser jeg kan. Den anden er Solen er så rød mor.

Elefantens Vuggevise originaltekst

Her er andet vers Elefantens Vuggevise i Harald H. Lunds origanaltekst fra 1948:

Nu kalder i søvne den vilde gnu
i krattet af store lianer,
og aber synger sig selv i søvn
i vuggen af grønne bananer.
Sov sødt, lille Jumbo, dit lille pus!
Slet intet, min ven, skal du mangle.
I morgen får du en niggerdreng
og ham skal du bruge som rangle.