Tekst: Halfdan RasmussenMelodi: Knus Vad Thomsen


Lille sky gik morgentur
på den blanke himmel,
tegned’ skygge på en mur,
så på verdens vrimmel.

Kiggede i søens vand,
så sin egen mave,
så en lille vralteand
gå i præstens have.

Kunne ikke holde sig,
havde ingen potte,
lod det dryppe på en vej,
skønt den ikke måtte.

Løb med blæsten hjem igen,
så et bjerg med sne på,
fik en lille smule skænd,
og en anden ble på.